Bolig og flytning
Find bolig i København
Er du studerende og mangler et sted at bo i København? Et af de vigtigste ting at få på plads, når man er kommet ind på en uddannelse, er en bolig. Københavns Kommune arbejder sammen med en række kollegier og boligselskaber for at kunne tilbyde dig en studiebolig eller et kollegieværelse, som er til at betale.
Søg en ungdomsbolig eller kollegieværelse
Centralindstillingsudvalget og Kollegiernes Kontor i København (KKIK) har tilsammen over 11.500 boliger i København og omegn. Her kan du skrive dig op til en bolig, hvis du leder efter en studiebolig eller et kollegieværelse.
Fleksibel udlejning
Har du akut brug for at finde et sted at bo? Som boligsøgende kan du komme foran i køen til en lejebolig, hvis du opfylder særlige krav. Det er det, som kaldes fleksibel udlejning. Det kan for eksempel være, at du er ung i Københavns Kommune og skal flytte hjemmefra for første gang. Måske bor du i en anden kommune og pendler til en arbejdsplads eller et studie i byen.
Boligstøtte
Når du bor til leje i en bolig med eget køkken, kan du søge om boligstøtte, som er et tilskud til din husleje. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler boligstøtten. Du får udbetalt boligstøtten den første hverdag i måneden.
Du kan læse mere om boligstøtten på borger.dk/boligstotte. Her kan du også beregne, hvor meget du cirka kan få i boligstøtte.
Nyttige links til boligsøgning
Start Up Housing
Har du været så uheldig, at du ikke har fundet et sted at bo inden i København inden studiestart, tilbyder Københavns Kommune i samarbejde med Studenterhuset Start Up Housing.
Start Up Housing er en midlertidig boligløsning, hvor du kan få et fast holdepunkt, imens du finder dit permanente hjem. Boligerne er delvist møblerede og kan opsiges fra uge til uge.
Fremtidige ungdomsboliger
Der er masser af nye ungdomsboliger på vej i de kommende år. Københavns Kommunes målsætning er, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger frem mod 2031.
Meld flytning
Når du har fundet en bolig, skal du melde flytningen. Det skal du gøre senest fem dage efter flytningen, ellers kan det udløse en bøde. Sådan melder du, at du flytter:
- Tryk på 'Meld flytning, og vælg læge' nederst på siden.
- Tast oplysninger om din nye adresse.
Du får tilsendt et nyt sundhedskort (gult sygesikringsbevis) med posten efter 2-3 uger. Husk at dit efternavn skal stå på postkassen.
Det er ikke alle, der får automatisk besked om, at du er flyttet, når du har meldt flytningen.
De får automatisk besked om, at du er flyttet:
- PostNord får automatisk besked, når du melder din flytning via selvbetjeningen på denne side
- Uddannelsesinstitutioner og skoler
- Udbetaling Danmark (fx boligstøtte og SU)
Dem skal du selv give besked om flytningen:
- Din arbejdsgiver
- Diverse abonnementer (fx aviser, blade eller foreninger)
- El- og gasleverandører
- Tandlægen og andre private behandlere
Meld flytning
Du kan melde flytning fra 28 dage før og frem til fem dage efter, du er flyttet.