Byudvikling

Problemstillingerne kommer fra alle hjørner af Københavns Kommune, og varierer fra at være en idé, vi ønsker jeres hjælp til at undersøge nærmere, til et konkret projekt, der har brug for en helt specifik løsning. 

Vi ser frem til at høre jeres bud på, hvordan vi gør København en bedre by for alle borgere.

Forslag til projekt: 

1. Sundhedsadfærd og -behov i byrummet hos udvalgte målgrupper
   Københavns Kommune vil gerne forme byrummet og fremme brugen af det til gavn for sundheden. Der ønskes en kvalitativ analyse af behov i byrummet for en afgrænset målgruppe i København. Analysen afgrænses til en specifik målgruppe ud fra alder og køn (fx ældre mænd i alderen 65-75 år), men også på sygdom/risikoadfærd (fx demens, stressramte, diabetikere, fysiskinaktive, rygere etc.). Formålet med projektet er at skabe mere viden om forskellige målgruppers adfærd og behov i byrummet, således det bliver muligt at identificere relevante tiltag for at fremme sunde rammer i byen for den specifikke målgruppe.

   
   Forvaltning: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
   Tilbud: Sparring på projektbeskrivelse
   Estimeret tid: 6 timer
   Data: Kvalitative data – interview og observation
   Opfølgning: Vi vil meget gerne høre om resultaterne fra projektet gennem et mundtligt oplæg, som de studerende holder efter projektets afslutning. Vi vil også gerne læse de studerendes opgave
    

2. Kvalitet i små boliger
   Med Kommuneplan 2019 er det blevet muligt at opføre familieboliger ned til 40 m2 i byudviklingsområderne. Det skal derfor ses på, hvordan der skabes kvalitet i boligen, når kvadratmeterne er få.

   
   Forvaltning: Teknik- og Miljøforvaltning
   Tilbud: 2 møder af to timer til introduktion og evt. evaluering med en byplanlægger og en byggesagsbehandler
   Data: Analyse af boligstørrelser i forbindelse med Kommuneplan2019.

3. Støjkortlægning af gader med høj restaurationstæthed
   Det er muligt for københavnere at søge om tilskud til opsætning af lydisolerede vinduer, hvis ens bolig/ejendom er beliggende ved stærkt støjende vejstrækninger. Miljøstyrelsens støjkort for trafikstøj benyttes til at kvalificere behovet. For at udbrede denne ordning til også at omfatte anden støj end trafikstøj, ønsker Enhed for Udeservering og Støj i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning at undersøge, om det er muligt at kortlægge støjniveauet på gadestrækninger med stor restaurationstæthed. Det tænkes, at der på disse udvalgte strækninger i byen skal indsamles og analyseres data fra lydtryksmålere (støjmålere), som er opsat til formålet på strategiske steder i gadebilledet. Der er mange forbehold ved anvendeligheden af uovervågede målinger, hvorfor Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at afdække muligheden for at få valide data fra sådan et forsøg. Ud over at afdække om borgere, som bor i restaurationstætte områder, er ligeså belastet af støj hen over et døgn, som de der bor langs stærkt trafikerede veje, vil en kortlægning ligeledes kunne anvendes til opfølgning på Restaurationsplanen fra 2021, hvoraf det fremgår at: Det kan også undersøges, om støjmålinger på længere sigt kunne danne baggrund for vurderinger i bevillingssager. I forlængelse heraf ville kontinuerlige støjmålinger kunne måle effekten på støjniveauet i byen af de tiltag, der iværksættes, så erfaringerne kan bidrage med viden til eksempelvis byudvikling i andre områder.

   
   Forvaltning: Teknik- og Miljøforvaltningen
   Tilbud: De studerende vil kunne deltage i Nattetilsyn med kommunens støjvagter for visuel vurdering af problemets omfang samt sparring og dialog med udvalgte medarbejdere i støjenheden. Vi ser, at projektet kunne være relevant for ingeniør-, miljøplanlægger- og byplanlæggerstuderende m.v.
   Estimeret tid: De projektansvarlige giver et estimat på antal timer, som tilbydes i forbindelse med samarbejdet.
   Data: Data fra enhed for Udeserverings og Støj´s journalsystem om bevillingstæthed og klagebelastning ifm. støj fra restaurationer i byen m.v.
   Andre relevante temaer: Natteliv, byplanlægning, tryghed, renovering m.v.
   Opfølgning: På baggrund af projektsamarbejdet aftales det med de studerende om afrapporteringsform efter et afsluttet forløb. Det kan med fordel aftales tidligt i samarbejdet. Der kan både være tale om et fysisk produkt og/eller en mundtlig præsentation. En opfølgning kan på den måde give anledning til at reflektere over nye problemstillinger, som andre studerende kan undersøge/belyse, hvis forvaltningen ønsker dette.