Kommunikation
Problemstillingerne kommer fra alle hjørner af Københavns Kommune, og varierer fra at være en idé, vi ønsker jeres hjælp til at undersøge nærmere, til et konkret projekt, der har brug for en helt specifik løsning.
Vi ser frem til at høre jeres bud på, hvordan vi gør København en bedre by for alle borgere.
Hvordan starter man et projektsamarbejde
1. Vælg den problemstilling du/I ønsker at arbejde med
2. Send en mail via kontaktformularen nedenfor
3. Aftal nærmere forløb med kontaktpersonen
Forslag til projekt:
Job til alle
Aktuelt står mere end 8.500 voksne kontanthjælpsmodtagere uden job ofte pga. sociale eller psykiske problemer. En lang ledighedsperiode øger risikoen for, at man ikke får ordentligt fodfæste eller vender tilbage til arbejdsmarkedet. Mange virksomheder vil gerne påtage sig et socialt ansvar. Københavns Kommune er interesseret i, at kendskabet til småjobs udbredes, så der kan skabes flere job af få timer til de af byens borgere, som ikke kan påtage sig et job på fuld tid. De små opgaver, der fylder rundt omkring i de københavnske virksomheder, kan være det helt rigtigt job for nogle, og give borgerne en ny chance.
De studerende kan fx stå for en informationskampagne, der skal gøre flere arbejdsgivere, som måske ikke pt. har råd til at ansætte fuld tid, opmærksomme på, at et job ikke nødvendigvis behøver at være på 37 timer. Et job kan være på 5-10 timer og samtidig skabe værdi for både virksomheder og den ansatte.
Forvaltning: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Tilbud:
- Bistå med at udarbejde kommunikation til SoMe, pjecer, info til KK mv.
- Besøg på Jobcenter København
- Møde med en borger der arbejder i et småjob, eller som er blevet selvforsørget gennem et småjob
- Møde med virksomheder der tager et socialt ansvar
Kontakt for samarbejde
Studieby København
Husk at skrive projektnavn