Bolig
Find bolig i København
Er du studerende og mangler et sted at bo i København? Et af de vigtigste ting at få på plads, når man er kommet ind på en uddannelse, er en bolig. Københavns Kommune arbejder sammen med en række kollegier og boligselskaber for at kunne tilbyde dig en studiebolig eller et kollegieværelse, som er til at betale.
Søg en ungdomsbolig eller kollegieværelse
Centralindstillingsudvalget og Kollegiernes Kontor i København (KKIK) har tilsammen over 11.500 boliger i København og omegn. Her kan du skrive dig op til en bolig, hvis du leder efter en studiebolig eller et kollegieværelse.
Søg ungdomsbolig her
Søg kollegieværelse her
Fleksibel udlejning
Har du akut brug for at finde et sted at bo? Som boligsøgende kan du komme foran i køen til en lejebolig, hvis du opfylder særlige krav. Det er det, som kaldes fleksibel udlejning. Det kan for eksempel være, at du er ung i Københavns Kommune og skal flytte hjemmefra for første gang. Måske bor du i en anden kommune og pendler til en arbejdsplads eller et studie i byen.
Læs om fleksibel udlejning her
Boligstøtte
Når du bor til leje i en bolig med eget køkken, kan du søge om boligstøtte, som er et tilskud til din husleje. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler boligstøtten. Du får udbetalt boligstøtten den første hverdag i måneden.
Startup Housing
Startup Housing er Københavns Kommunes tilbud til dig, der er studerende, som akut mangler tag over hovedet til studiestart.
Københavns Kommune og byStudents tilbyder tag over hovedet for studerende, der har svært ved at finde et sted at bo omkring studiestart. Vi kalder det Startup Housing.
Startup Housing er midlertidigt tilbud for studerende, hvor man kan leje en seng på ugebasis. Startup Housing er åbent for alle studerende, som læser på en offentlig støttet uddannelse.