Kultur og fritid

Har du brug for et afbræk fra studiet? Så kan du her se, hvor du kan finde museer og andre kulturelle aktiviteter i byen.
Fotograf
Mellanie Gandø

Brugbyen.nu

… Er vores portal, der samler alle kultur- og fritidstilbud i Københavns Kommune. Her kan du finde kulturevents og arrangementer som “Koncerter til en Hund”, fællesspisninger og loppemarkeder. Derudover kan du også se et udvalg af kreative workshops, kunstudstillinger og fælles sportsaktiviteter.

Vidste du, at Københavns Kommune har tre museer i centrum af København? På Københavns Museum kan du dykke ned i byens historie og kultur. Thorvaldsens Museum huser billedhugger Bertel Thorvaldsens kunst og samlinger, og det er det eneste sted i verden, hvor du kan se hans samlede værker. Og så er arkitekturen en kunstoplevelse i sig selv. I Nikolaj Kunsthal kan du opleve dansk og international samtidskunst i unikke historiske omgivelser i en gammel kirke. Udstillingerne skifter, så der er altid noget ny spændende kunst at opleve.

Foruden kommunens museer findes der også en række kulturhuse i København, som alle rummer både musik, dans, teater, koncerter, udstillinger og meget mere.